En tusindårig tradition
Professionel historiefortælling er en mundtlig kunstart, som i Kina har en lang og ubrudt tradition. Allerede under Song dynastiet (906-1279) var denne form for underholdning yndet i de middelalderlige storbyers basarer. Historiefortællerne var organiseret i laug og tilhørte forskellige skoler alt efter deres repertoire.
I den gamle kulturby Yangzhou i det sydlige Kina, hvor Kejserkanalen flyder ind i Yangzifloden, har den professionelle fortællekunst, pinghua, stået særlig stærkt i mere end fire hundrede år. Byen var før i tiden et vigtigt centrum for salthandel, håndværk og transport, og den livlige handel gav grobund for et rigt forlystelsesliv. Kunsten har bevaret væsentlige karakteristika helt frem til vor tid. At være historiefortæller er stadig et levebrød. Der fortælles lange sagaer om halvhistoriske emner til fornøjelse og belæring. I det gamle Kina hvor læsning og skrivning var forbeholdt en snæver elite, blev historiefortælling kaldt 'folkets universitet'. I historiefortællerhuset i Yangzhou hænger indskriften:
Her berettes om gammelt og nyt, vejledning og råd for enhver
gode ord til at oplyse verden, lærdom hyllet i morskab
Der findes flere hundrede genrer af historiefortælling i Kina idag. De adskiller sig fra hinanden ved lokal tilhørighed og dialekt, ved skiften mellem sang og fortællen, ved varierende brug af rekvisitter og instrumenter - tromme, kastagnetter og strengeinstrumenter. Men nogle af de vigtigste genrer, pinghua og pingshu, benytter hverken sang eller instrumenter, men bygger alene på fortælling - rigtignok som mundtlig kunstart der spiller på hele kroppens udtryksfuldhed og alle stemmens registre.
'Historiefortælleren beror alene på sin tre tommer lange tunge, og dog er han istand til at vise os hvad der er letkøbt og overfladisk i denne verden - og hvor vi finder den dybe grund'
Kinesisk ordsprog fra omkring 1100 e.kr
Nogle af beretningerne har levet i mundtlig tradition lige så længe som den professionelle historiefortælling har eksisteret. Det gælder for eksempel sagaen om De Tre Riger, der handler om Kinas deling i tre stater efter Han dynastiets fald (206 f.kr.-220 e.kr.). Vi ved at dette stof fortaltes af de professionelle fortællere allerede på 1000-tallet. Det er blevet fortalt lige siden, og fortælles endnu idag.
'Når børnene er uartige og de voksne ikke kan holde dem ud, smider de et par skillinger til dem for at de skal gå hen og sætte sig i kreds om historiefortælleren. Når der berettes om De Tre Riger og børnene hører om Liu Beis nederlag, rynker de panden og snøfter, men når de hører om hvordan Cao Cao bliver slået, kommer de med begejstrede tilråb. Det viser at dommen over hver mand bevares i historien i hundredvis af generationer!'
Su Dongpo (1036-1101)
Næste: Mestre og disciple