Kinesisk Historiefortælling
Historiefortælling lever i Kina som en professionel kunst, shuoshu, udøvet gennem generationer af kunstnere der uddannedes mundtligt i et mester-discipel forhold. At lytte til historiefortælling var en yndet forlystelse i de middelalderlige storbyer allerede omkring 1000-tallet, og siden har kunsten været en del af kinesisk hverdag i ubrudt tradition. Historiefortælling har bevaret væsentlige genremæssige karakteristika helt frem til moderne tid og vist en forbavsende overlevelseskraft under de omfattende ændringer i samfundet. Ved Kinas indtræden i den moderne medieverden virker fortællernes situation alvorligt truet. Det er presserende nødvendigt at udforske og registrere denne kunst medens de gamle mestre endnu lever.
I den vestlige verden ser vi nu en genoplivning af gamle mundtlige traditioner efter flere hundrede års stilhed. Kina behøver ikke nødvendigvis at følge dette forløb. TV, video og internet kan virke kvælende på traditionelle former for underholdning og fritids-beskæftigelse, men åbner også for hidtil ukendte muligheder for registrering, bevaring og spredning af mundtlig performance.
Næste: Mundtlig og skriftlig literatur